home Nyheder Cameron Borthwick-Jackson – Fremtidig storspiller for Manchester United?

Cameron Borthwick-Jackson – Fremtidig storspiller for Manchester United?

Skadesituationen i Manchester United har tvunget Van Gaal til at disponere anderledes og her er Borthwick-Jackson kommet ind i billedet.

Den unge forsvarsspiller kan spille venstreback, som han har gjort for førsteholdet, men også som midterforsvar, som han spiller for både u-21 og u-19. Han har spillet udemærket for et ringe United-hold, i de kampe han har fået, med undtagelse af seneste kamp mod Bournemouth, hvor han så skidt ud i mange situationer.

Hans positionering er måske den bedste kompetence han har, og med en meget lav fejl-margin, kan det være startskuddet på en stor karriere i fremtiden.

I modsætning til hans kompagnon i højre side, Guillermo Varela, tager Jackson ikke nær så mange chancer, og det gør at han ikke laver så mange fejl.

Flere eksperter der har fulgt hans udvikling gennem årene, siger at han har chancen for at blive en fantastisk spiller i Premier League, men det vil tiden vise.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *